Førsteplads til Mariager Fjord OKMariagerfjord og omegnMandag 26. oktober 2020 kl. 17:00 Af Carina Kondrup Søndag d.25. oktober blev O-løbsstævnet Nordjysk-Dag afholdt i Tornby Klitplantage syd for Hirtshals med OK Vendelboerne fra Hjørring som arrangør. Løbsterrænet er i en typisk klitplantage med vekslende gennemløbelighed, og indeholder bl.a. et stort åbent klithede område, med reduceret fremkommelighed på grund af lav bevoksning og få stier, så noget af en spændende udfordring for de fleste O-løbere. I alt deltog 112 løbere fra primært de nordjyske klubber, og heraf var 10 løbere fra Mariager Fjord Orienteringsklub. Det blev til en flot 1. pl. til Martin Christensen i klassen Fri 1, hvor han kom i mål i tiden 1.17.58, godt 2 min. foran nr. 2 fra OK Vendelboerne. I klassen D 60 blev det til en 3. pl. til Pia Hejlskov Mogensen i tiden 1.30.10, hvilket var godt 17 min. efter vinderen fra OK Vendelboerne. I klassen H 60 med 13 deltagere blev det til en 5. pl. til Gert Rebsdorf. Martin Christensen vandt klassen Fri 1.
|