Fodboldens Dag 2020 i Mariagerfjord - Dette bliver en rigtig fed dag

Hadsund og omegn
Torsdag 9. juli 2020 kl. 15:00

Fodboldens Dag 2020 i Mariagerfjord - Dette bliver en rigtig fed dag
Fodboldens Dag Onsdag den 22. juli 2020 kl. 10.00-18.00 - Det er for alle piger og drenge fra U6-17.


Af Klaus Hansen

Hadsund BK - Fodbold og Mariagerfjord kommune er gået sammen om at arrangere Fodboldens Dag, der afvikles på på Hadsund kunstgræsbane.

Som følge af covid-19 har Hadsund Boldklub Fodbold fået indvilget et beløb til at afholde en sommer aktivitet af Mariagerfjord kommune.

René Pedersen, der er én af ildsjælene i Hadsund Boldklub Fodbold og arrangør af Fodboldens Dag, fortæller:

- Dagen bliver fyldt med en masse af fodbold for store og små. Man må gerne medbringe mor eller far og for den sags skyld begge to. Vi håber og ønsker, at der kommer mange fodboldglade børn og unge fra hele kommunen - Dette bliver en rigtig fed dag.

Det er for alle piger og drenge fra U6-17
Arrangementet er som en åben dag/hus, børn (og voksne) kigger forbi når det passer ind, men vi opfordrer til, at de ældste kommer hele dagen.

Der vil være frivillige til at holde god ro og orden, ellers opfordrer vi til, at man mødes og hygger sig - uden den store indblanding. (Vi tager os jo selvfølgelig af de yngste)

Fodboldens Dag afholdes: Onsdag den 22. juli 2020 kl. 10.00-18.00

Program
1000-1800 står vi klar til at tag imod alle dem der skulle ha lyst at kigge forbi.

1200-1400 er der liv i grillen og der vil være pølser til dem der kigger forbi, samt en sodavand.

1500-1600 går vi samlet ned og bader i fjorden, dem der skulle ønske dette.

Aktiviteter denne dag:

Panna baner der venter på at du skal lave en nelle på dine veninder/venner og vinde kampen.

Teqball bord, kom og prøv den helt nye sportsgren som pt den størst voksende sportsgren.

3 stk 5 mandsbaner

1 stk 8 mandsbane

Boldkanon, kom og tæm bolden med 100 km/t

Kom og spil mur på vores Skillster væg, sammen med dine venner, som mor og far gjorde dengang de var unge.

Vi har lejet det hotteste udstyr fra Goal station. Kom og prøv Focus 360 arena og vind over dine venner eller prøv nogle af de andre fede øvelser med goal station udstyr.

Der vil også være en driblebane med lys, hvem slukker hurtigst lyset vinder.

Soundboksen vil stå for den gode stemning

NB MAN BEHØVES IKKE AT GÅ TIL FODBOLD FOR AT DELTAGE ALLE ER MEGET VELKOMMEN OG ALLE VIL BLIVE TAGET GODT IMOD

Hygge, udfordringer og sjove boldbold-ting venter dig til Fodboldens Dag 2020 i Mariagerfjord. Afholdes den 22. juli på Hadsund Kunstgræsbane.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.