Flygtede fra færdselsuheld på Nordjyske Motorvej nær Fårup

112
Mandag 27. februar 2023 kl. 16:00

Flygtede fra færdselsuheld på Nordjyske Motorvej nær Fårup

.
Flygtede fra færdselsuheld

Østjyllands Politi modtog søndag aften kl. 18.29 en anmeldelse om, at der var sket et færdselsuheld på Nordjyske Motorvej nær Fårup i Sydgående retning.

En 45-årig mandlig bilist var blevet påkørt bagfra af en – ifølge vidneforklaringer – hvid varebil med aggressiv kørsel. Påkørslen medførte, at den 45-årige mand mistede herredømmet over sit køretøj, hvormed han påkørte autoværnet i midterrabatten.

Den hvide varebil var blevet ført af en ukendt mand i alderen 40-45 år, som efterfølgende havde forsøgt at tale den 45-årige fra at ringe til politiet, muligvis grundet spirituskørsel. Den ukendte gerningsmand flygtede efterfølgende fra færdselsuheldet ved at krydse det nordgående spor og løbe fra stedet til fods.

Han beskrives desuden som værende kraftig af bygning og omkring 170 cm. høj. Han forlod stedet i retning mod øst og flygtede fra færdselsuheldet uden sko på.

Østjyllands Politi undersøger sagen nærmere.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.