Flere unge bortvist fra Hobro Busterminal - samt to sigtet

112
Fredag 20. maj 2022 kl. 11:00

Flere unge bortvist fra Hobro Busterminal - samt to sigtet
Foto: Arkiv


Af Lone K. Hansen

Flere unge bortvist fra Hobro Busterminal - samt to sigtet

Nordjyllands Politi var i går eftermiddags ved 16 tiden tilstede på Hobro Busterminal i forbindelse med diverse hærværk begået på Terminalen i mandags d. 16. maj om aftenen.

Politiet traf her flere unge på Busterminalen, hvoraf flere af de unge mennesker blev bortvist derfra.

Derudover blev to piger sigtet for hærværk begået mod Busterminalen d. 16. maj. Der er tale om en pige på 15 år og en pige på 16 år - begge er fra Hobro.

I forbindelse med politiberetningen blev pigerne visiteret og her fandt man en joint samt en klump Hash på den 15 årige pige, hvilket gør at hun også blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

På den 16 årige pige fandt man en bushammer og hun blev derfor også sigtet for at overtræde våbenloven.

Unge under 18 år
Hvis du er under 18 år og bliver sigtet eller tiltalt i en straffesag, underretter politiet dine forældre om sigtelsen af dig. Politiet underretter også de sociale myndigheder i din kommune.




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.