Flere biler udsat for hærværk

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 15. september 2020 kl. 23:00

Flere biler udsat for hærværk
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Østjyllands Politi modtog mandag d. 14. september flere anmeldelser fra borgere i Mellerup ved Randers, der havde oplevet hærværk begået mod deres biler.

Ukendte gerningsmænd har i løbet af weekenden skruet søm eller skruer ind i dækkene på biler, der holdt parkeret i indkørsler og på veje i byen.

Det præcise gerningstidspunkt er ukendt, og der er p.t. ingen sigtede i sagen.

Østjyllands Politi hører meget gerne fra borgere, der har oplysninger om, hvem gerningsmændene kan være. Du kan tippe politiet ved at ringe 114.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.