Fjerde sejr ud af fire mulige

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 10. oktober 2020 kl. 13:00

Fjerde sejr ud af fire mulige
Gert Rebsdorf og Nicolai Zaar Nielsen Arkivbilleder


Af Klaus Hansen

Onsdag d. 7. oktober blev 4. og sidste afdeling af Nordjysk Natløb, NJ-Nat 4, afholdt ved Poulstrup Sø syd for Aalborg med Aalborg OK som arrangør. Stævnet havde i alt 75 deltagere, hvoraf de 10 var fra Mariager Fjord OK.

Det blev til 4. sejr i træk for Nicolai Zaar Nielsen, der igen sejrede i klasse H 21, denne gang i tiden 57.03, hvilket var 2 min. foran nr. 2 fra Aalborg OK.

Klubkammeraten Gert Rebsdorf blev nr.2 i klassen H 60 i tiden 54.09, knap 3 min. efter vinderen fra Aalborg OK. I samme klasse blev Jens Christensen nr. 5.

I H 80 blev Vagn Lidegaard ligeledes nr. 2 i tiden 1.21.44, hvilket var 21 min efter vinderen fra Aalborg.

Dermed er alle 4 afdelinger af de Nordjyske Natløb gennemført.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.