Fire ting du skal huske, når du selv står for boligsalget

sponsorerede artikler
Tirsdag 22. december 2020 kl. 11:12

Fire ting du skal huske, når du selv står for boligsalget
Arkivbillede


Flere danskere vælger selv at stå for deres boligsalg i håbet om at spare det dyre mæglersalær. Men det kan hurtigt blive en omkostningsfuld affære, hvis du ikke har ordentlig styr på detaljerne. I denne artikel får du fire processer i boligsalget, du skal sørge for at have styr på, inden du giver dig i kast med projektet.

Udarbejdelse af salgsmateriale
Hvis du selv ønsker at stå for dit boligsalg, så skal du naturligvis også selv stå for at udarbejde salgsmaterialet. Salgsmateriale omfatter blandt andet: tilstandsrapport, elinstallationsrapport, energimærkning og salgsopstilling.

Særligt i forhold til salgsopstillingen er der mange måder at gøre det på. Det er op til dig at afgøre, hvilken en du synes, der fremviser din bolig bedst muligt. Mangler du inspiration, så kan du med fordel hente det fra diverse ejendomsmæglere. Her kan du også få indblik i, hvilke oplysninger der er vigtige at have med.

Overvej markedsføringsstrategi
Står du selv for boligsalget, så skal du også selv sørge for markedsføringen. Her kan det være en fordel at udarbejde en strategi for salget, inden du går i gang. Du kan naturligvis hænge flyers op rundt omkring i dit kvarter, men du kan med fordel tage de sociale medier i brug.

Med annonceringen på de sociale medier har du mulighed for at målrette annonceringen mod helt specifikke grupper af mennesker. Ved du eksempelvis, at din bolig vil være interessant for yngre par først i 30’erne, der bor i hovedstadsområdet, så kan du med Facebook Business Manager, målrette din annonce mod lige præcis den gruppe af mennesker. Er du ikke selv ferm til de sociale medier, så prøv at forhør dig i dit netværk.

Udarbejdelse af købsaftale
Når du har været igennem alle de indledende øvelser, afholdt fremvisninger, fundet den rette køber og blevet enige om pris og forhold, så er det tid til at få udarbejdet en købsaftale. Det er her rigtig mange kan komme i klemme, da der er utrolig mange detaljer at holde styr på. Det kan derfor godt betale sig at tage en rådgiver med på råd, når aftalen skal udformes.

Overdrag boligen via et skøde
Når købsaftalen er underskrevet, så skal skødes udarbejdes og tinglyses. Det er først, når det er gjort, at den nye køber officielt har råderet over boligen, og at købesummen overdrages til dig. Udarbejdes dit skøde forkert, så kan det have fatale følger for dig og din økonomi. Det kan derfor anbefales at få en rådgiver til at udarbejde det og få det tinglyst. Det koster typisk ikke mere end et par tusinde kroner.
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.