FGU Himmerland søger en selvstændig administrativ medarbejderJobannonceMandag 29. november 2021 kl. 11:00
Af Klaus Hansen FGU Himmerland søger en selvstændig administrativ medarbejder FGU Himmerland er et nyt statsligt uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) skal give de unge kompetencer og motivation til at begynde på en ungdomsuddannelse eller i et job. FGU Himmerland har skoler i Hobro, Aars og Støvring. Stillingen er i Hobro. FGU Himmerland søger en selvstændig administrativ medarbejder til vores administration. Administrationen er et stærkt og alsidigt team, der varetager en bred vifte af opgaver indenfor elevadministration, økonomi, HR og IT. Der er i alt 5 medarbejdere ansat i administrationen. Vi søger en dygtig, analytisk, struktureret og grundig medarbejder, som sætter pris på at arbejde med unge mennesker. Du er uddannet indenfor økonomi og administration, måske er du bachelor eller kandidat. Kendskab til administration er en stor fordel, herunder bogføring i Navision (Stat). Som person er du selvstændig, serviceminded, venlig og imødekommende. Arbejdsområder Administration Almindelige administrative opgaver, herunder bogføring og afstemning Samarbejde med ledelse og medarbejdere om processer og politikker Samarbejde eksternt med leverandører og erfagruppe projektadministration Forventninger til ansøger Du har en relevant uddannelse og gerne erfaring med administration Du trives med ansvar og er initiativrig Du er struktureret og systematisk i din opgaveløsning Du trives i en travl hverdag, og kan holde hovedet koldt når det brænder på Du har et menneskesyn præget af respekt, tolerance, loyalitet og humor Du kan arbejde selvstændigt og planlægge en individuel indsats Du formulerer dig klart og tydeligt i skrift og tale Du er relativt fleksibel og omstillingsparat Vi tilbyder Et godt fagligt og socialt miljø med dygtige kolleger Gode muligheder for efter- og videreuddannelse De fagligt relevante kurser, der måtte mangle Fokus på trivsel og arbejdsglæde Spændende og afvekslende arbejdsopgaver, men også almindelige og forefaldende administrative opgaver At du kan være med i den fortsatte implementering og udvikling af en helt ny uddannelsesinstitution. Du kan læse mere om FGU Himmerland på www.fguhimmerland.dk Løn- og ansættelsesforhold i henhold til aftale mellem Finansministeriets og offentligt ansattes organisationer. Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge. Ansøgningsfristen er fredag den 10. december kl. 12:00. Der afholdes samtaler onsdag den 15. december, og evt. 2. samtaler mandag den 20. december. Stillingen ønskes besat den 1. februar 2022. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte administrativ leder Michal Foss Theil på telefon 98 52 72 07 eller på e-mail: mft@fguhimmerland.dk. Du bedes sende ansøgningen til: ban@fguhimmerland.dk. Hvis du udvælges til ansættelse, vil vi, efter aftale med dig, indhente referencer. Straffeattest skal kunne fremvises. Antal ledige stillinger: 1
|