Festlig fokus i Terndrup | Politiet vil hjælpe de unge

Rebild og omegn
Fredag 7. juni 2019 kl. 20:55

Festlig fokus i Terndrup | Politiet vil hjælpe de unge
Foto: Folkefesten Terndrup


Lørdag og søndag (8.-9. juni) holder Folkefesten Terndrup deres årlige brag af en fest. Det bliver helt sikker nogle festlige dage...
.
Af Klaus Hansen

Nordjyllands Politis afdeling i det himmerlandske vil begge dage være til stede fra kl. 19.00 og frem til, festen slutter. Du finder den mobile politistation, som er parkeret ved trappen op til hallen.

- Vi ved, at mange unge vil deltage i festlighederne, så vi vil især have fokus på at få en forebyggende snak med dem om alkohol – men alle er naturligvis mere end velkomne til at prikke os på skulderen, hilse på og spørge. Hele aftenen, lyder der fra Nordjyllands Politi

Kom gerne og få et par gode råd med på vejen, hvis du har en teenager i huset, som kunne finde på at ”få noget inden for vesten”.

Rigtig god fest - Vi ses, Terndrup!

PS. Hvis du bor i en anden by og også gerne vil have os ud på besøg i relation til et arrangement – så husk, at du kan lægge billet ind på os her: https://politi.dk/bestil/

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.