Fantasy – en genre der er kommet for at blive

Hobro og omegn
Fredag 18. september 2020 kl. 16:00

Fantasy – en genre der er kommet for at blive
Hvad er det der gør fantasygenren så populær? Mød bla. den lokale forfatter Aura Isolde og få hendes bud og masser af inspiration til læsning.


Af Carina Kondrup

Fantasygenren er populær som aldrig før, men hvad er fantasy, hvor kommer genren fra, og hvad kan den genre, som ingen andre genrer kan? Mariagerfjord Bibliotekerne inviterer til en aften i troldenes, tryllestavenes og fantasiens tegn.

Sidste år måtte vi sige farvel til den enormt populære tv-serie Game of Thrones - og i år har vi budt velkommen til Netflix-serien Witcher. Men hvad er det lige præcis der gør genren så populær? Det kan du blive klogere på tirsdag d. 29.september kl. 17 når Mariagerfjord Bibliotekerne åbner dørene på Hobro Bibliotek for en aften i selskab med de to fantasyforfattere Tina Sanddahl og Aura Isolde.

Tina Sanddahl debuterede i 2015 med fantasytrilogien 'Mørkets søn' i samarbejde med forfatteren Jeanette Hedengran. Aura Isolde, synonym for Tanja Lønberg Rasmussen, debuterede i 2014 og udkom i februar 2020 med sin første fantasy roman 'Gråzonen'. Tanja er desuden opvokset i Hadsund.

I løbet af aftenen vil de to forfattere giver deres bud på genrens popularitet, og undervejs kommer de ind på deres egne fantasybøger og hvordan de har arbejdet med genren. Sidder du og tænker at fantasy måske er noget for dig, har de to forfattere også inspiration til hvilke bøger du bør kaste dig over.

Billetterne til arrangementet koster 25 kr. og kan købes på www.himmerlandsbilletten.dk.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.