”Familie på Farten - 3 generationer Island rundt”

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 25. januar 2023 kl. 08:00

”Familie på Farten - 3 generationer Island rundt”

.
”Familie på Farten - 3 generationer Island rundt”

Mandag d. 6.2.2023 kl. 19.00 afholder Familie på Farten foredrag i Højskoleforeningen for Hobro og Omegn.

I 35 år har Anne Grethe og Helge levet livet på landevejen i flere end 80 lande. Først som en familie på farten….senere som to pensionister på farten …. Og nu som tre generationer på farten.

Den seneste generation er barnebarnet Frida på to år – som sover i et tagtelt, med sin far og mor på deres firehjulstrukne rullende hjem.

Anne Grethe og Helge mærker, at de for længst har rundet de 70, og vælger luksussoveværelset ovenpå alle stålkasserne inde bag i deres gamle LandCruiser - hvor hverken orkaner, skybrud eller snestorme forstyrrer nattesøvnen.

Foredraget er en visuel rejse gennem Islands brutale skønhed, brændende lavamarker og iskolde gletsjersøer, under ekstreme forhold.

Men det er også historien om lykken ved at være forældre og bedsteforældre på fuldtid.

Og så besvarer foredraget også spørgsmålet: Hvordan kan svigermor og svigerdatter – og far og søn – holde hinanden ud i flere måneder under disse ekstreme forhold.

Pris er 100 kr. inkl. kaffe. 75 kr. for medlemmer.

Foredraget finder sted i Hobro Kirkecenter kl. 19.00.

Alle er velkommen. Billetterne købes ved indgangen.

Se PDF her



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.