Er Mariagerfjord klar til forskellige boformer

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 3. november 2021 kl. 12:00

Er Mariagerfjord klar til forskellige boformer
Peder Larsen (SF) er Byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune. Foto: SF mariagerfjord


Af Peder Larsen (SF) Byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune, Hjulhusvej 8, Mariager

Er Mariagerfjord klar til forskellige boformer?

Samfundet er i konstant udvikling og kommunen bør følge mere med i hvordan folk ønsker at bo.

Seniorfællesskaber er en af de store ønsker vi hører om igen og igen. Vi mener i SF, at de bør opføres som en blanding mellem almen boligbyggeri og private boliger. Det giver en god diversitet folk imellem. Men vi bør også se på om ønskerne om helårs-camping, altså folk som ønsker at bo på camping hele året og som ikke har en anden bolig. En stor gruppe i samfundet passer bare ikke ind i de kasser, samfundet har valgt de skal være i. Derfor mener jeg, at vi bør tillade dette i Mariagerfjord.
Husbåde bør da også ligge lige til højrebenet i en fjordkommune. Og hvad med flere udstykninger med storparceller i vores populære landsbyer?

Hvad mener vælgerne her i kommunen? Er det noget vi skal kæmpe mere for i det nye byråd efter nytår?

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.