Enhedslistens aftryk på Budget 2023 i Mariagerfjord Kommune

Debat
Fredag 23. september 2022 kl. 15:00

Enhedslistens aftryk på Budget 2023 i Mariagerfjord Kommune
Malene Ingwersen er byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune for Enhedslisten


Af Malene Ingwersen, Enhedslisten Mariagerfjord

Enhedslistens aftryk på Budget 2023 i Mariagerfjord Kommune

Enhedslisten sidder for første gang i byrådet i Mariagerfjord Kommune.

Det her har man fået, i forbindelse med budget 2023, ved at stemme Ø ind:

For Enhedslisten var det et mål at finde penge til Ungdomsskolen.
De ungeårgange vi har lige nu, har holdt for i forbindelse med Corona og nedlukninger, krig i Europa og nu også energikrise og inflation.
Det er helt nødvendigt at vi har noget at tilbyde de unge mennesker i Mariagerfjord. At man ikke flytter al aktivitet til Hobro, men fx bevarer knallertkørerkortundervisningen i Hadsund.

Oprindeligt var ønsket penge til at Ungdomsskolen kunne holde åbent flere uger, men pga. varmeudgifter skar Ungdomsskolen, som bekendt, ned fra to til en åbningsdag om ugen.
Derfor er de ekstra penge, det lykkedes at finde, givet så Ungdomsskolen selv pædagogisk kan beslutte om det betyder flere uger eller flere dage i ugen eller en kombination og hvornår på året der er åbent. Formentlig kommer Ungdomsskolen på fjernvarme snart og kan tilbagerulle de sparetiltag de selv har måtte lave tidligere på året.

I Enhedslisten er vi glade for, at der også var opbakning til vores forslag om at kommunen tilslutter sig Solsikkeprogrammet. Programmet handler om mennesker der lever med et usynligt handicap. De kan nu, via solsikkesymbolet, signalere at de har et handicap og kommunens ansatte på bibliotekerne, i Borgerservice og andre steder med borgerkontakt vil blive bekendt med betydningen heraf. Nøglesnore, kasketter og andre solsikkemærker udleveres, på forespørgsel, af kommunen. Erfaringerne siger, at det vil gøre en væsentlig forskel i kontakten mellem borger med særlige behov og personale, og på den måde lette hverdagen for begge parter.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.