Endnu et jubilæum hos Aage Vestergaard LarsenMariager og omegnTorsdag 25. juni 2020 kl. 13:30
Af Carina Kondrup Igen i dag er det helt store flag røget til tops på Klostermarken i Mariager. Her fejrer man nemlig teamleder i ekstruderings afdelingen John Munks 30-års jubilæum. John blev ansat den 25. juni 1990 og efter et par år med forskellige opgaver og funktioner, kom han i ekstruderings afdelingen, hvor han i dag er teamleder. Johns store viden om plast gør ham til en kompetent, engageret og respekteret medarbejder og kollega. John er også meget aktiv når det gælder arbejdsmiljøet for sine kolleger - bl.a. grundet sit engagement i samarbejdsudvalget og arbejdsmiljøgruppen på virksomheden. Selvom der stadig er mange sikkerhedsregler at overholde på virksomheden – grundet Corona risikoen- bliver John ikke snydt for at blive fejret med flag, gaver og ikke mindst morgenbrød til alle! 2020 er et år, hvor Aage Vestergaard Larsen har mange jubilæer. Den 17. april, midt under de værste Corona-restriktioner, kunne Bjarne Nielsen, også fejre 30 år her på fabrikken. Produktions- og vedligeholdelseschef Jørn Knudsen, overrakte virksomhedens gave til både John og Bjarne på behørig corona-afstand.
|