En pedel skal være én, man kender navnet på

Debat
Fredag 26. marts 2021 kl. 10:00

Klaus Albrektsen er teknisk serviceleder på Assens Skole og børnehave.
Foto: Fjordavisen.nu

Af Klaus Albrektsen, teknisk serviceleder og tillidsmand, Assens skole- og børnehave.

En pedel skal være én, man kender navnet på

En pedel skal være én, man kender navnet på

Hvis du har brug for hjælp, ønsker du så ikke også at den er tæt på?

Hver dag går jeg på arbejde med mobiltelefonens ringetone sat på højeste lydfrekvens. Nogle kalder mig Assens Skole- og Assens Børnehaves pedel - men min titel er egentlig teknisk serviceleder.

Om morgenen ringer en lærer. Toilettet er stoppet. Mathilde på 8 år har fyldt det med papir til randen. Jeg smider alt, hvad jeg har i hænderne og går med det samme de 100 meter op til toilettet, for Noah skal altså tisse nu.

Så ringer telefonen igen. Jeg lægger grensaksen, og lader træet vente. En arkitekt skal lige vide noget om, hvad der er under gulvene i de bygninger, som vi skal have renoveret henover foråret og sommeren.

Pludselig kalder skolelederen. Han skal holde et arrangement om aftenen, og vil lige vide, hvordan man slår alarmen til og fra. Jeg tjekker lige at temperaturen i udskolingen er som den skal være. Så hilser jeg på læreren Louise, som skal have sin 5. klasse med i skoven til undervisning. Det er mig, der kører alle materialerne op i skoven om et øjeblik. Senere tager jeg lige op i børnehaven og reparerer en dør. Og pædagogen Mette skal også lige have hjælp til en computer, som hun ikke kan fikse. Børnene fra 5.klasse råber ”Hej Klaus”, da jeg sætter mig ind i bilen, på vej tilbage til mit kontor på skolen.

Nedskæringer

Mariagerfjord Kommunes politikere skal i den her uge beslutte, om arbejdet fra mig og mine cirka 70 pedel-kolleger skal centraliseres, som det hedder. Mine kolleger er alle tilknyttede ét eller to steder fast, ligesom mig. Det er på biblioteker, rådhuset, plejecentre, skoler eller i børnehaver. Men nu foreslår administrationen at vi alle skal være ansat under en ledelse, hvor vi så skal køre rundt og yde vores service mange forskellige steder.

Jeg har snakket med næsten alle 70 tekniske servicemedarbejder i Mariagerfjord Kommune. Alle synes det er en meget dårlig idé, som risikerer at forringe servicen på skoler, plejecentre etc. Vi kender vores nuværende arbejdsmatrikler og dets personale, som vi kender vores egne hjem og familier. Vi er eksperterne, når vi er på hjemmebane. Det bliver skoleledere, lærere og Sosu’er, der kommer til at stå med alt bøvlet nu, når vandhanen stopper, og hjælpen er ude i den anden ende af byen, og først kan være tilbage 14.30. Og ham, der så kommer og hjælper, kender ikke huset.

Rengøringspersonalet i Mariagerfjord Kommune er allerede blevet centraliseret, og Ejendomscenteret, som står for rengøringen konkluderer, at det har været en stor succes, i en undersøgelse, de bruger som argument for også at centralisere pedel-arbejdet. De eneste, der ikke har fået lov til at ytre sig om rengørings-centraliseringen, er dem der rent faktisk vasker vinduerne og støvsuger gulvene; personalet.

Stor usikkerhed

Mine pedel-kolleger ser pludselig deres løn- ansættelsesforhold som meget usikre. De frygter alle et stort tab af arbejdsglæde, hvis de ikke er fast tilknyttet ét sted. Vi er alle sammen lydhøre over for at hjælpe til på flere matrikler, men det er vigtigt vi er fast tilknyttet ét sted, og ikke små satellitter, der svæver rundt imellem mange forskellige adresser. Vi har forsøgt at være konstruktive for at løse problemerne på andre måder end centralisering.

Min egen skoleleder er meget bekymret for at miste mig, og det samme er chefer og ansatte på alle matriklerne i byen. Der kommer til at lande mange flere opgaver på deres bord i fremtiden kan jeg godt garantere. Så jeg håber politikerne i den her uge fejer forslaget om centralisering af bordet. Så kan jeg stadig feje i Assens, hvor børnene kender mit navn, og hvor jeg aldrig er mere end et hurtigt opkald fra at kunne hjælpe.

Deltag i debatten på Facebook

Deltag i debatten på Fjordavisen