En læser undrer sig | Hvor er de to bænke der stod ved Hadsund Egns Museum?

Debat
Fredag 7. august 2020 kl. 09:00

En læser undrer sig | Hvor er de to bænke der stod ved Hadsund Egns Museum?
Foto: Hanne Egebjerg


Af Carina Kondrup

Fjordavisen.nu har modtaget følgende fra en læser, som undrer sig over. hvor de to bænke fra Hadsund Egns Museum er:

Ved Hadsund Egns Museum stod der to meget flotte bænke. Bænkene er tegnet af Nanna Ditzel for GH form i 1997.

Bænkene blev opstillet i forbindelse med renovering af udearealerne ved Hadsund Egnsmuseum i 2015-16. Hanne Egebjerg var landskabsarkitekt på projektet, der var muliggjort af fondsmidler fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond.



Bænkene var boltet fast til underlaget.

Hvornår bænkene er fjernet vides ikke.

Jeg er blevet kontaktet af en borger, der savner bænkene, da de var gode at sidde på. Vedkommende rettede henvendelse til Museet den 19. og 26. juni i år, men ingen på Museet vidste hvor bænkene var.

Vedkommende mener at bænkene var der i april måned.

Hvis de er stjålet må man da håbe, at dette er meldt til politiet, da det jo også er et forsikringsspørgsmål.

Eller er der en eller anden der har lånt bænkene på ubestemt tid.

Har du set bænkene eller ved du evt. hvor de befinder sig, kan du evt. kontakte politiet.

Der findes kun disse to bænke i dette design.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.