En helt almindelig søndag i november på SødisbakkeMariager og omegnTorsdag 29. november 2018 kl. 08:00
Dagen var ikke helt almindelig alligevel, for Mariagerfjord pigekor skulle komme og give en koncert acapella... . Klaus Hansen En kold november søndag på Sødisbakke, klokken var ca. 13.00 d. 25.11.18, solen stod midt på himlen og det sneede let, da ca. 40 forventningsfulde beboere fra Sødisbakke, personale, nogle med familier ankom til festsalen. Dagen var ikke helt almindelig alligevel, for Mariagerfjord pigekor skulle komme og give en koncert acapella. Flere havde glædet sig til at opleve koret, andre vidste ikke, hvorfor de skulle i festsalen, nogle vidste bare, at der var kaffe og kage og sådan er det, når mangfoldigheden samles til fælles oplevelser på Sødisbakke, alle har hver deres forventning eller forudsætning for at opleve og sanse. Der blev hygget ved bordene da kaffen og de ekstravagante kager, som Sødisbakkes bager havde fremstillet, blev serveret, der blev sunget sange og trommet på trommer… tiden skulle bruges fornuftigt indtil dagens højdepunkt, Mariagerfjord pigekor arriverede. Koret ankom i en stor tour bus, der vidnede om, at netop dette kor er noget ganske særligt, et elitekor med et talent, som rækker langt ud over det beskedne navn. Søde piger trådte ind, smilende med ydmygt udtryk, ingen stjernenykker blot ung uskyldighed. Koncerten gik i gang, en bragende god koncert hoved sagligt med julenumre. Der blev sunget stille og der blev sunget med en urkraft så stor, at hårene rejste sig på tilhørernes arme. Det var enkelt, det var smukt, det var oplevelsesværdigt og hvad der ligeledes var bemærkelsesværdigt var, at tilhørerne, både dem der vidste, hvorfor de kom og dem der blot vidste, at der var kaffe og kage, alle uden undtagelse var tryllebundne under koncerten. Se det vidner om at oplevelse og fællesskab binder mennesker sammen og skaber magi og det er netop det vi kan og gør på daglig basis i Samværs- og Aktivitets tilbuddene på Sødisbakke, fortæller Tilbudsleder Malene Wendtland.
|