Effektivitet og konkurrencekraft i håndværksfagene

Hobro og omegn
Mandag 12. november 2018 kl. 08:00

Effektivitet og konkurrencekraft i håndværksfagene
Chefkonsulent Jørgen Vittrup fra Mariagerfjord Erhvervsråd


Den 27. november, inviterer Mariagerfjord Erhvervsråd lokale virksomheder til et informativt og spændende gratis arrangement med fokus på effektivitet og konkurrencekraft i håndværksfagene...
.
Af Klaus Hansen

Håndværksbranchen er karakteriseret ved fjernarbejdspladser, hvor medarbejderne konstant flytter sig og arbejder langt væk fra virksomhedens hovedkontor. Derfor kan digitaliseringsløsninger sikre hurtig, nem og effektiv kommunikation og gøre dagligdagen mere simpel på mange områder.

-Man behøver absolut ikke være It-ekspert for at starte på digitaliseringsprocessen, så hvis du er håndværksmester, leder i håndværksbranchen eller bare nysgerrig på, hvad moderne digitalisering kan gøre for håndværksbranchen, så er det oplagt at deltage i vores arrangement og blive inspireret og få afmystificeret digitaliseringen, fortæller chefkonsulenten Jørgen Vittrup fra Mariagerfjord Erhvervsråd.

Mariagerfjord Erhvervsråd har inviteret to gæsteoplægsholdere, der vil dele ud af deres erfaringer gennem oplæg og håndgribelige eksempler.

Der vil være rig mulighed for debat og spørgsmål under arrangementet.
Ved arrangementet vil der være oplæg fra Mikkel Krogstrup, Elmerhøj A/S og Matthias Berggrein, EG A/S.

Mikkel er partner og driftsleder i Elmerhøj A/S, som udfører alle former for opgaver indenfor den grønne sektor. Herudover har virksomheden en kloakeringsafdeling. Elmerhøj har i 2018 gennemført en større digitaliseringsproces i hele virksomheden.

Matthias Berggrein er branchespecialist i datavirksomheden EG A/S, som blandt andet formidler systemet EG One, som er et at håndværksbranchens mest foretrukne it-systemer.

Arrangementet foregår d. 27. november kl. 7.30-10.00 i Hobro Idrætscenter.

Arrangementet er gratis, åbent for alle interesserede og tilmeldingsfristen er d. 23. november 2018.

Tilmelding kan ske til Mariagerfjord Erhvervsråd på telefonnr. 70 22 28 20 eller www.mfer.dk



© Copyright 2019 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst