Du kan møde Tegnefeen i Hobro

Hobro og omegn
Lørdag 4. juli 2020 kl. 19:00

Du kan møde Tegnefeen i Hobro
Tegnefeen Pressefoto


Af Klaus Hansen

GASmuseet har besøg af Tegnefeen tirsdage i juli, den 7.7, dvs. næste tirsdag mellem kl. 11 og 15. Tegnefeen kommer igen den 14.7 og den 21.7.

Du kan også møde Tegnefeen, som på magisk vis vil afsløre tegne hemmeligheden

"Lær at tegne på 5 minutter".

Med "Magisk Tegning" metoden bliver det både sjovt og pærelet for alle, børn som voksne, at tegne, hvad du har lyst til.

Sammen med Tegnefeen, masser af papir og kulblyanter, bliver du i stand til at tegne de sjoveste motiver fra Koksekongens rige ... dernede i Kulkælderen.

Ifølge Tegnefeen er tegning som aktivitet, generationers mest oversete og undervurderede kilde til kreativitet og læring.

Tegning bliver et af fremtidens vigtigste sprog til kreativ formidling, og med et lille drys tegnemagi, kan tegning læres af alle.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.