Du dejlige Hobro | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu

Hobro og omegn
Lørdag 17. oktober 2020 kl. 14:00

Arkiv billede

Af Carina Kondrup

Den danske sangskat er mangfoldig og gemmer på mange kendte og ukendte sange. Vidste du, at der er udgivet en sangbog med lokale sange fra Mariager Fjord?

Foråret 2020 har vist os - hvis vi ikke allerede vidste det - at netop sangen kan noget helt specielt: Den kan samle os og få os til at føle os som del af et fællesskab. Den kan udtrykke sorg og alvor og den kan være med til at fejre de festlige dage.

Vi på Fjordavisen.nu vil gerne være med til at udbrede kendskabet til alle de lokale sangskatte.

Denne sang hedder du “Du dejlige Hobro” og er skrevet i anledning af Hobros Sommerrevy i 1921, hvor den blev sunget af Edith Rågård:

Hadsund| Weekendens sang fra Fjordavisen.nu

Du dejlige Hobro
Melodi: ukendt
Skrevet til Hobros Sommerrevy i 1921

At folk gider rejse, det fatter jeg ej, fra dig du bedårende by,
du by, der knusende dejlig fra maj, hvor svalerne flyver mod sky.
Se, folkemassen på torvepladsen, hvor imponerende,
og se de glade på Adelgade, der går spadserende.
Oh, skønne fødestavn.
Jeg tror der er skønnest i Hobro, i Hobro, i Hobro.
Vi har sagt det så tit, og du ved det så godt,
at vi elsker dig Hobro.

Jeg syn’s dine kvinder er no’et af de mest fortryllende dejlig for øjet,
Fra sypigen oppe på lavloftet kvist til hende, vi møder på strøget.
De har charme og sydlandsk varme, der ta’r alle os komplet,
kun skønne minder og kønne kvinder man glemmer ej så let.
Dem ta’r jeg glad i favn.
Jeg tror der er skønnest i Hobro, i Hobro, i Hobro.
Vi har sagt det så tit, og du ved det så godt,
at vi elsker dig Hobro.

Lad andre kun synge om Spaniens mø og prise ægypterens jord,
lad andre kun se Neapel og dø, jeg stævner nu mere mod nord.
Paris man siger har fikse piger, det rygtes milevidt,
men hvem kan tro på hvad rygtet siger, jeg tror nu bare mit
om dig min fødestavn
Jeg tror der er skønnest i Hobro, i Hobro, i Hobro.
Vi har sagt det så tit, og du ved det så godt,
at vi elsker dig Hobro.

Hvor findes en by med så skøn silhuet, en by med så herlig natur
som dig Hobro, nej, det findes ej let, det ved jeg selv fremmede si’r.
Sejl ud på Fjorden en aften, kære, når solen sætte guld
på Tårn og tag, da vil byen være for dig vidunderfuld.
Du kære fødestavn.
Jeg tror der er skønnest i Hobro, i Hobro, i Hobro.
Vi har sagt det så tit, og du ved det så godt,
at vi elsker dig Hobro.