Dorte Carstens spiller en vigtig rolle til hjemmekampene på DS Arena

Hobro og omegn
Søndag 20. september 2020 kl. 22:00

Dorte Carstens spiller en vigtig rolle til hjemmekampene på DS Arena
Dorte Carstens er én af de mange frivillige hos Hobro IK


AF Klaus Hansen

Hobro Ik spillede her til eftermiddag mod Fredericia. En kamp hvor de gule og blå førte 3-0 ved pausen og efter dommerens sidste fløjt kunne høste sæsonens første sejr med resultatet 3-2.

Klubbens mange frivillige har brugt mange timer i ugens løb på at gøre DS Arena kampklar, tribunerne klar til de mange tilskuer, tændt grill og sat øl og vand til køl.

Dorte Carstens er én af de mange frivillige. Dorte hjælper i øl og vand-vognen under Jutlander tribunen. En frivillig tjans hun har udført siden Hobro rykkede op i superligaen første gang tilbage i 2014.

I dag var en herlig dag på stadion. 380 tilskuere var på plads på stadion. (corona-reglerne). De besøgte ivrigt Dorte og hendes kollegaer og kunne nyde kolde drikke, dejligt solskin og et endnu bedre fodbold-resultat.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.