Det koster samfundet dyrt, når unge bliver tabt i psykiatrien!

Debat
Onsdag 12. oktober 2022 kl. 06:00

.
Det koster samfundet dyrt, når unge bliver tabt i psykiatrien!

Af Jens-Henrik Kirk, Folketingskandidat og Regionsmedlem

Det meste af mit liv har jeg arbejdet med unge mennesker.

Som efterskoleforstander var der hvert eneste år unge på skolen, som havde særlige ting at kæmpe med. For nogle var det det faglige, for andre var det udfordringer i familien, og hos nogle tredje var det psykiske udfordringer.

Der var drenge og piger, som kæmpede med angst, spiseforstyrrelser, selvskade og andre svære udfordringer.

Nogle gange kunne en samtale med en lærer hjælpe. Andre gange skulle der en psykolog på banen. Her var der ofte ventetid i det offentlige, og medmindre skolen selv havde dygtige folk at trække på, var hjælpen langt væk.

Endnu længere væk var hjælpen, hvis der var behov for en psykiatrisk udredning. I Region Nordjylland er ventetiderne stukket helt af for børn og unge, der har behov for hjælp. 84 uger er ventetiden. Det sætter barnet og den unge under pres – men det placerer også hele familien i et magtesløst vakuum. Det bliver et sted, hvor alle lider. Et sted, hvor man skal gå på listefødder. Og et sted, hvor det kan blive svært fortsat at passe arbejdet og de sociale relationer. Alt sammen, fordi smerten og udfordringer bliver for store og ventetiden for lang.

Som nyvalgt medlem af regionsrådet har det været særligt vigtigt for mig, at vi i dette budget for 2023 fik afsat flere penge til psykiatrien og herunder særligt hjælp til børn og unge. Vi fik afsat ca. 19 millioner til området i Region Nordjyllands budget. Men jeg tvivler på, at det er nok til at afhjælpe den kæmpe stigning, som vi har set på antallet af henvisninger i alderen fra 0-17 år. Her er vi gået fra 183 henvisninger i 2017 til 245 i 2021.

Nu er der så kommet en psykiatriplan, der over de næste 10 år skal forsøge at rette op på dette område. Jeg synes, den er for uambitiøs, og der skal meget mere til. Der er behov for at sikre en behandlingsgaranti, og der er behov for, at det psykiatriske område får samme fokus og opmærksomhed som det somatiske.

Vi har også en kæmpe udfordring med de unge, som begynder at selvmedicinere sig selv med alkohol eller hashmisbrug. For dem er hjælpen endnu længere væk. Vores nuværende system kan simpelthen ikke håndtere unge med denne dobbeltudfordring. En psykisk lidelse og et misbrug. Også her skal vi komme med en løsning.

Måske tiden også er inde til, at vi tør samle fagpersoner og få et bud på, hvorfor samfundet producerer så mange unge, der mistrives og kæmper med sig selv. Er de idealbilleder, vi møder på sociale medier, med til at undergrave vores selvbillede? Bilder vi hinanden ind, at vi kan gå igennem livet uden i perioder at opleve utilstrækkelighed, sorg og magtesløshed? Er tempoet og forventningerne blevet så skyhøje, at det er tid til at se, om vi skal tilbage til en ugentlig ”hviledag”? En dag, hvor vi kan mødes om familiemåltidet, brætspillet og nærheden, hvor skærmen, shopping og selvrealisering kan sættes på pause, og hvor vi kan få ro i sind og krop.