Det kan du gøre for at mindske din tandlægeskræksponsorerede artiklerTorsdag 22. oktober 2020 kl. 05:00
Det er slet ikke sjovt at lide af tandlægeskræk. Men heldigvis kan enkelte råd gøre det lettere at komme til tandlægen, hvis du er en af de mange danskere, som får sved på panden og hurtigere hjertebanken ved tanken om at skulle have tjekket tænderne. Det ved de hos Teamtand, som er en tandklinik i Greve og Hundige, hvor de er særligt erfarne i at behandle patienter med angst for tandbehandlinger. Her giver man følgende gode råd, som supplement til den forståelse, man mødes med på klinikken. Erkend at du synes, at situationen er ubehagelig. Der er intet at skulle skamme sig over. Vi reagerer alle forskelligt på forskellige ting, og der er mange andre, som også lider af skræk for tandlægen. Tal med din tandlæge om situationen. En tandlæge vil aldrig tage det personligt, at du fortæller, du ikke bryder dig om at være der. Det er som nævnt helt normalt. Tag derfor snakken med din tandlæge, så vil han eller hun også lettere kunne agere ved at informere dig og hjælpe med at skabe tryghed forud for processen. Forbered dig forud for besøget. Forud for din tid hos tandlægen kan du øve dig i at lave beroligende afspændingsøvelser. Dem kan du så huske på, når du ligger i tandlægestolen og mærker pulsen stigen og musklerne spænde sig. For nogle hjælper det også at lytte til beroligende musik eller have en bold med at klemme i hænderne. Sørg for en god nats søvn. Det er en fordel at møde veludhvilet op til din tid. Og sørg gerne for, at du kommer til tandlægen først på dagen! På den måde skal du ikke gå og bygge en masse forestillinger op omkring hvad der mon venter. Sørg for at have den rette tandlæge! Det nytter naturligvis ikke, hvis én af de medvirkende årsager til din skræk er at tandlægen ikke forstår dig. Er det tilfældet, skal du finde en ny. Sørg for at du kan føle dig tryg og forstået, når du møder op i klinikken. Lyt til maven og find en mere forstående tandklinik, hvis du ikke føler dig respekteret i din nuværende. NB! Sørg altid for at overholde dine aftaler. Kom ikke ind i en ond cirkel, hvor du ikke kommer afsted til kontroller og undersøgelser. Det gavner dig ikke og kan resultere i dårlige tænder.
|