Det er skidt i Valsgård BorgerforeningHobro og omegnTirsdag 19. marts 2019 kl. 20:00
Valsgård borgerforening samler igen i år affald i byen og ved indfaldsvejene til Valsgård... . Af Klaus Hansen Borgerforeningen har igen i år allieret sig med Mariagerfjord kommune og naturfredningsforeningen om projektet, der løber af staben i anlægget ved bækken søndag den 31-03-2019 fra kl. 10:00 til ca. kl. 14:00. Der vil først blive stillet rundstykker med tilbehør frem til deltagerne,og efter morgenmaden vil man få tildelt en rute, hvor der skal samles affald på, samt man vil få udleveret tænger, veste og affaldsposer til affaldet. Når man kommer tilbage med affaldet. vil det blive vejet og bortskaffet på forsvarlig vis, og herefter er der grillpølser samt øl og vand til deltagerne, som tak for godt arbejde. Formanden for borgerforeningen Henning Jochumsen håber på et flot fremmøde til affaldsindsamling i Valsgård by.
|