Det blå vand i Hobro Idrætscenter kalderMariagerfjord og omegnSøndag 2. oktober 2022 kl. 17:00 . Det blå vand i Hobro Idrætscenter kalder til den ugentlige sjove og sunde motion hos Seniorsvømmerne Hobro. Efter en lang sommerpause, hvor vejret dog har været til badeture ved stranden, har foreningen startet sit efterårsprogram i svømmehallen, og med glæde kan foreningen byde velkommen til både gamle såvel som nye medlemmer. Seniorsvømmerne gør opmærksom på, at foreningen er åben for alle over 50 år samt pensionister uanset alder, og for motionssvømmernes vedkommende svømmer man de antal baner, man har lyst til og i det tempo, man selv sætter. Der er naturligvis en livredder tilstede ved de 5 ugentlige svømmetider, som tidsmæssigt er fordelt på dagene, så der altid er en tid, der kan passe, og ønsker man at svømme 2 gange om ugen, er der en rabat på kontingentet. Vandgymnastik er den anden aktivitet foreningen byder både gamle og nye medlemmer velkommen til, og på baggrund af forårets medlemsfremgang er der udbudt et ekstra vandgymnastikhold efterår 2022,. Og her er så stor interesse for de 4 hold, at foreningen har oprettet venteliste. Der er tilknyttet en instruktør til hvert vandgymnastikhold. Foreningen vægter det sociale højt og håber at nå ud til alle interesserede i hele kommunen via hjemmesiden www. ssvhobro.dk. , og der er også nyheder på Facebook gruppen Seniorsvømmerne 9500 Hobro, eller se de omdelte flyers. Det er muligt at blive oplyst om nyheder, svømmetider, priser, og hvad der ellers sker i foreningen. Efter endt svømning er Hobro Idrætscenter vært for en kop kaffe, hvis det ønskes, så her kan det sociale samvær fortsætte. Er der spørgsmål kan info@ssvhobro.dk også anvendes. Seniorsvømmerne Hobro Hanne Søgaard, sekretær.
|