Designvirksomhed i Hobro laver unikt design i granit

Hobro
Torsdag 25. januar 2018 kl. 15:00

Designvirksomhed i Hobro laver unikt design i granit
Helle og Visti Hollen - skaberne af HH LUX Design


Designvirksomhed i Hobro laver unikt design i granit
Unik belysning i granit
HH LUX Design deltager nu for 3. gang på stor designmesse

.
Af Helle Schiønning

HH LUX Design er en forholdsvis nystartet virksomhed, som er beliggende Majsmarken 1 i Hobro.

Den indehaves af Helle Haslund Hollen og hendes mand Visti Hollen, og parret designer lamper og lys.

Begge har de en passion indenfor granit- og natursten – de ka´ li´ at bruge naturens materialer til at skabe noget lækkert design, der kan bruges til boligindretning.

HH LUX Design er nordisk inspireret og produktet er unik, da der ikke er to lamper der er 100% ens.

HH LUX Design laver løbende nye designs i form og farver, hvor det nordiske og rå look bevares.

Det er parrets overbevisning at produkterne vil appellere til den kvalitetsbevidste kunde, der går ind for dansk og unikt håndværk.

- Vi kan godt lide at fortælle historien om at HH LUX giver hver produkt et unik design, da det er lavet af sten og der er ingen sten, der er ens.

Vi har fokus på, at vi er danske og bruger derfor danske leverandører til vores materialer. Vi designer og producerer selv vores produkter, siger Helle Hollen.

HH LUX Design henvender sig til B2B ved bolig-, interiør-, brugskunst- og møbelbutikker, samt kontor og hoteller.

Man kan finde et udvalg af virksomhedens lamper ved den nystartede livsstil- og brugskunst butik "Himmerig" i Mariager.

Helle og Visti deltager fra 1. – 4. februar på Formland, som er en designmessen, der gennem 34 år har samlet fagfolk med passion og kærlighed for design og interiør.
Formland er en messe for fagfolk og ikke for private personer, da leverandørerne, som udstiller på messen, henvender sig til forhandlere og indkøbere i branchen.

Læs også: HH LUX Design indtager formland





© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.