De smagte på Meny Hobro torsdag aftenHobro og omegnFredag 8. november 2019 kl. 14:00
Af Klaus Hansen Kom og få en god oplevelse og få nogle rigtig gode tilbud med hjem. I år afholder dagligvarebutikken på toppen af Hobro deres Smag på Meny med gratis adgang og forlænger tidsrummet med en ekstra time. Sådan lyd det i invitationen fra Meny Hobro til alle madelskere i Hobro og omegn. Og mange tog imod indbydelsen om at komme til SMAG PÅ MENY torsdag aften. - Madarbejderne fra Grønt- Slagter- Delikatesse- Kolonialog- og Vinafdelingen havde knoklet op til arrangementet og var klar til at serverer smagsprøver på rigtig mange nyheder og vores hjemmelavede specialiteter, som vi i butikken kan levere, fortæller Købmand Frede Thisted, der er glad for den store tilslutning arrangementet fik trods det, at der i år var ændret på konceptet fra tidligere. - Vi har i Meny Hobro de sidste år afholdt SMAG PÅ MENY, hvor der skulle købes billet for at komme ind, men sådan var det ikke i år – I år var der gratis adgang og arrangementet var ydermere forlænget med en time. - Så gæsterne kunne frit planlægge deres besøg i tidsrummet fra kl. 18 til 21. Det var en stor succes, hvor vi oplevede glade madelskere i vores butik, der sammen med alle madarbejderne var med til at skabe en hyggelig aften, hvor der blev gået til den i alle smagsstandene og mange fik fundet vores ekstra gode tilbud, slutter Frede Thisted og løfter allerede nu sløret for, at der til næste SMAG PÅ MENY heller ikke vil blive udbudt billetter, men derimod at det nye koncept med gratis adgang vil blive gentaget. Foto: Erik Røgild
|