De fleste restriktioner lempes i NordjyllandDanmarkidagTorsdag 19. november 2020 kl. 11:09 Af Carina Kondrup På baggrund af nye smittedata og resultater fra sekventeringen af de positive prøver, der viser en faldende tendens af minkvarianter i Nordjylland, vurderer Indsatsgruppen for Covid-19-håndtering, at de fleste lokale restriktioner i syv nordjyske kommuner kan lempes. Regeringen har besluttet at følge anbefalingen. Sundhedsmyndighederne har på baggrund af nyeste data for smittespredning og sekventering af positive prøver fundet basis for en lempelse af langt de fleste restriktionerne i Frederikshavn, Vesthimmerland, Jammerbugt, Thisted, Brønderslev, Hjørring og Læsø kommuner. Hovedparten af lempelserne vil være gældende fra den 19. november 2020. Der er følgende undtagelser: - åbning af kollektiv trafik, som træder i kraft den 20. november - åbning af kultur- og fritidsliv, som træder i kraft den 20. november - muligheder for forsamlinger, som træder i kraft den 20. november - åbning af restauranter, barer mv., som træder i kraft den 20. november - For videregående uddannelser, dagtilbud, grundskoler, kost- og efterskoler samt for ungdoms- og voksenuddannelser ophæves de særlige tiltag i de syv kommuner fra mandag den 23. november. Borgere i de syv kommuner har vist stor vilje til at hjælpe myndighederne med at nedbringe aktiviteten i kommunerne og i arbejdet med at opspore og inddæmme smitten. En stor andel af borgerne i de berørte kommuner har ladet sig teste, og det har betydet, at sundhedsmyndighederne har kunne undersøge smittesspredning i de syv kommuner. Sekventeringen af de positive prøver viser samtidig, at der ikke påvist yderligere tilfælde af minkvariant med cluster 5 siden den 15. september, hvorfor Statens Serums Institut vurderer, at denne variant med stor sandsynlighed er døet ud.
|