Dagplejere i Mariagerfjord kommune: Det rene vanvid  

Debat
Mandag 11. januar 2021 kl. 11:00

Arkivbillede

Skrevet af Annemette Grønhøj, dagplejer Hobro.

Enhver dagplejer kender følelsen. Den tidlige morgen, formiddagen og frokosten er overstået godt med børnene. Leg og fint humør er blevet byttet ud med stilhed. Nu sover ungerne i barnevogne eller på madrasser.

Det er skønt og givende, men også anstrengende, at passe fem børn under tre år i så mange timer hver dag. Selv er jeg ofte fuldstændig udkørt på det her tidspunkt omkring middagstid. Så når det sidste lille sæt øjne er lukkede, sætter jeg mig tungt ned i stolen; pause.

Sådan var det i hvert fald engang. Her i Corona-tiden er pausen blevet inddraget - alle dagplejere er nu nødt til at gøre rent i stedet. Før Corona slappede jeg af en times tid, mens ungerne sover, og så ryddede jeg op og planlagte pædagogiske aktiviteter, indtil de små vågnede. Nu er det heldigt, hvis jeg ind imellem kan sætte mig et kvarter og fordøje dagens oplevelser. Ofte når jeg slet ikke at hvile. Ni timers arbejdsdag uden pause.
Kravene til rengøring og hygiejne er nemlig kæmpestore. Hver dag skal jeg vaske alt børnenes legetøj i hånden eller i opvaskemaskinen. Både plastikmotorcyklen i haven og Duplo-klodserne i legeværelset skrubbes.

Udklædningstøj skal i vaskemaskinen. Bøger skal sættes i karantæne i 72 timer. I weekenden må jeg ofte sætte yderligere nogle timer af en aften, til at planlægge den kommende uges pædagogiske aktiviteter. Det plejede jeg jo at gøre, mens børnene sover.

Når ungerne vågner fra deres lur, er jeg stadig træt, så skal jeg virkelig stramme mig an for at mønstre den energi og nærvær, som det kræver at være en god dagplejer. Det, der gør mig allermest ked af det, er de dage, hvor jeg ikke længere kan gøre det bedst muligt for børnene. For jeg når ikke alle opgaver i pausen. Det gør faktisk lidt ondt i hjertet, når jeg skal stå og bøvle med en opvaskemaskine eller en flaske med sprit, i stedet for at lære et barn en ny ting. Så kommer den dårlige samvittighed. Og det bliver lidt sværere at se forældrene i øjnene, når de henter, selvom jeg har gjort alt, hvad jeg kan.

Afvejningen omkring hvor meget der skal gøres rent og vaskes hænder, den lader jeg andre om. Men de skal vide, at det har en pris, som vi ikke kan være bekendt. Det går ud over børnene.

 Dårlig kompensation Det er uden for min fantasi at forstå, hvorfor vi dagplejere i Mariagerfjord kommune ikke kompenseres det mindste for den store rengørings byrde, incl. tid, vand, strøm og sæbe. Det løber op over et helt år.

Vi er i forvejen på job 48 timer om ugen - 11 timer mere end en almindelig arbejdsuge. I Mariagerfjord Kommune er vi 108 dagplejere, der er helt enige om, at Corona-rengøringen er dråben, der har fået bægeret til at flyde over - og vi har skrevet et brev til vores fagforening FOA Mariagerfjord, med håbet om at de kan hjælpe os med at råbe politikere og ledere op.

Jeg er et meget aktivt menneske, også uden for arbejdstiden. Jeg troede faktisk, at jeg trods mine 64 år og mulighed for at gå på efterløn nu, ville blive i faget en del år. Jeg elsker det nemlig. Men med at sådan en stor ekstrabyrde, i så lang tid, kan køre selv den bedste og mest energiske dagplejer i sænk. Herfra skal lyde en opfordring til alle dagplejer om at fortælle om deres dagligdag under Corona til den danske befolkning.

Det plejede at være så godt. Men dagplejen holder snart ikke til mere.  