Dagens Sommerferietips: Det går helt i fisk på stranden i Øster Hurup

Mariagerfjord og omegn
Mandag 29. juni 2020 kl. 08:00

Dagens Sommerferietips: Det går helt i fisk på stranden i Øster Hurup
Øster Hurups kyststrækning er pjaskfyldt med liv. Arkiv foto


Af Carina Kondrup

Kom og vær med hver mandag i sommerferien, hvor den fantastiske og børnevenlige strand ved Øster Hurup danner rammen om sjove aktiviteter for børnefamilier og andre vandhunde.

Her kan i være med til at fange strandkrabber og små hurtige rejer i det lave vand på stranden i Øster Hurup.

Når dyrene er blevet fanget kommer de i et mindre bassin, hvor der er mulighed for at kigge, undersøge og hvis I er modige: røre ved de forskellige dyr.

Måske kommer der en lokal fisker forbi stranden med nyfangede fisk? Fiskene vises frem og tilberedes, så der er små smagsprøver på frisk fisk direkte fra Kattegat.

Tidspunkt: 10.30-12.00
Mødested: Badestranden nord for Øster Hurup
Påklædning: Bare tæer og sommertøj
Pris: Gratis.

Øster Hurup er fantastisk en turistby placeret i den Østlige del af Mariagerfjord Kommune. I byen bor der over 700 indbyggere, mens campingpladserne omkring byen årligt har over 100.000 overnatninger. Dette skyldes blandt andet de gode sandstrande.


© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.