Containeren er fundet: 2,5 x 6 meter container stjålet

Mariager og omegn
Tirsdag 21. februar 2023 kl. 16:00

Containeren er fundet:  2,5 x 6 meter container stjålet
Arkivbillede


Man skulle mene, den var til at få øje på, men ikke desto mindre har der været en anmeldelse om tyveri af en container i Mariager.

Fra Semvej i Mariager er der fjernet en 2,5 x 6 meter stor container af typen, der normalt står på en lastbil.

- Containeren skulle have været fyldt med affald, da den blev stjålet fra stedet, oplyser Mikkel Brügmann fra Himmerlands Politi på dagens gennemgang af døgnrapporten.

Tyveriet er foregået mellem lørdag den 18. februar kl. 18.00 til mandag den 20. februar kl. 12.00

Har du oplysninger i sagen, hører politiet gerne fra dig på 114


© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.