Charlotte Berwald fra Nørager vinder med: MIN KAT ER SERIEMORDER

Mariagerfjord og omegn
Fredag 18. november 2022 kl. 13:00

Charlotte Berwald fra Nørager vinder med: MIN KAT ER SERIEMORDER
På scenen sammen med Nicklas, drengen der inspirerede til bogen. Hans kat hedder Miki og kan absolut ikke lide ham.


.
Charlotte Berwald vinder Orlaprisen i litteratur

32-årige Charlotte Berwald fra Nørager, med rødder i Hadsund vandt torsdag børnenes egen litteraturpris Orlaprisen ved et velbesøgt show i Århus.

Charlotte Berwald var nomineret for sin bog "Min kat er seriemorder", der handler om katten Miki, hvis primære ærinde er et ønske om at slå sin ejer Nicklas ihjel.

Albus Festivallen, der er showets arrangør, oplyser i den forbindelse, at Berwalds sejr i konkurrence med fire andre nominerede var overbevisende og uden tvivl.

Til dagligt arbejder Charlotte som journalist hos Mediehuset Wiegaarden i Hobro, mens hun samtidig læser dansk ved universitetet.

Tidligere vindere af Orlaprisen er blandt andre Anders Matthesen, Dennis Jürgensen og Anders Morgenthaler.

.

Underskrift på aftenen om "Min kat er gangster!" der udkommer næste år


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.