Byrådet har endeligt vedtaget Lokalplan 137/2019 for boligområde på Hobrovej i Hadsund

Hadsund og omegn
Mandag 4. marts 2019 kl. 19:00

Byrådet har endeligt vedtaget Lokalplan 137/2019 for boligområde på Hobrovej i Hadsund
Oversigtskort over området. Foto: Fra lokalplan


Dermed kan bygherren komme igang med at rive den tidligere Skovpavallon ned og bygge eksklusive udsigts-boliger...
.
Af Klaus Hansen

Punktet skabte en del debat på byrådsmødet den 28. februar i det den Socialdemokratiske gruppe havde ønske om etablering af en sti med offentlig adgang i lokalplanens afgræsningsområde mod skoven.

Forslag til Lokalplan 137/2019 for et boligområde på Hobrovej i Hadsund har været i offentlig høring i perioden 2. november til 31. december 2018. Forslaget blev endeligt behandlet på byrådsmødet den 28. februar.

Peter Muhl (A) og de øvrige Socialdemokrater havde forud for mødet fremsat et ændringsforslag, idet de ønsker etablering af en sti med offentlig adgang i lokalplanens afgræsningsområde mod skoven. Ændringsforslaget blev dog tilbagetrukket og istedet blev forslaget godkendt dog blev der noteret en bemærkning til sagen.

Byrådet bemærkede, at der i forbindelse med den administrative behandling af sagen indledes en dialog med lodsejer omkring eventuel udlæg af areal til etablering af stiløsninger i området.

Fraværende: Jørgen Pontoppidan (V)

Du kan se og læse den nye lokalplan for området - HER

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.