Bygning skal skifte farve igenHadsund og omegnTorsdag 3. december 2020 kl. 09:29
Af Carina Kondrup Udvalget for teknik og miljø behandlede på et udvalgsmøde i går d. 2/12 spørgsmålet om facadefarven på bygningen i lyskrydset ved storegade. Bygningen, som før var grøn og nu er malet blå, skal igen skifte facadefarve. På deres facebook side fortæller Fingerbøl om udvalgets beslutning: "Så kom dommen over nabohøringen omkring vores butiks farve. Fingerbøl startede som grøn. Det måtte vi ikke være. Så malede vi blå efter et forsøg på dialog med kommunen om en godkendt farve. Så kom farven i nabohøring. Et absolut flertal stemte for den blå farve med en kommentar om, at man altså foretrak den grønne. Kommunen har valgt at gå imod flertallet, og har dømt den blå farve ude. Hvad farve mon vores butik så skal have næste gang? Fingerbøl er i sandhed en farverig butik."
|