Brand ved Jem & Fix

112
Fredag 10. marts 2023 kl. 19:00

Brand ved Jem & Fix
Foto: Rigspolitiet


Politiet blev i går kl. 11.52 kaldt ud til en brand hos Jem & Fix, Industriparken 1 i Hadsund.

Meldingen lød på, at der var brand bag butikken, hvilket viste sig at være i noget papaffald.

- En patrulje og brandvæsen blev sendt til stedet og kunne konstatere, at der ikke var fare for hverken spredning eller andet. Branden blev hurtigt slukket, oplyser politikommissær Ann-Britt Miller fra Hobro Politi.

Branden stammede formentlig fra et smidt cigaretskod. Der var ikke behov for yderligere undersøgelser.

En enkelt gravid kvinde blev taget med til skadestuen for at blive undersøgt for røgforgiftning, men der var heldigvis intet at spore.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.