Brand i rækkehus

112
Tirsdag 7. april 2020 kl. 17:00

Brand i rækkehus
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

Mandag kl. 18.10 modtog Østjyllands Politi anmeldelse om en brand i et rækkehus i Dalbyover ved Havndal.

Da patruljen ankom til stedet var brandvæsnet i gang med slukningsarbejdet. Der var flammer fra soveværelsesvinduet og en del røgudvikling fra etageadskillelsen i tagkonstruktionen.

Branden kom hurtigt under kontrol og ingen personer kom til skade.

Branden opstod angiveligt i forbindelse med lægning af tagpap på huset.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.