Borgmester Mogens Jespersen sender en beklagelse til Anni AndersenMariagerfjord og omegnTorsdag 11. april 2019 kl. 06:30
Kære Anni Andersen.... . Af Mogens Jespersen Borgmester Mariagerfjord Under debatten om omfartvejen ved Mariager blev jeg citeret i Nordjyske for at sige ”at det ikke er sagligt, når man kun spørger blomsterhandleren i Mariager”. Jeg er blevet gjort bekendt med, at du udtaler dig som formand for Mariager Handelsstandsforening og på vegne af Mariager Turistforening. Jeg ved, at det er frivillige tillidshverv, som er tidskrævende og ulønnede. Jeg har stor respekt for, at du påtager dig et ansvar din by og dit lokalområde og jeg anerkender, at du naturligvis er i din gode ret til at udtale dig om sagen både som blomsterhandler og på vegne af de foreninger, du repræsenterer. Derfor er jeg ked af citatet i Nordjyske, som jeg beklager.
|