Bogen om Tom Kristensen og Le Mans

Biler og Fritid
Søndag 28. maj 2023 kl. 11:00

Bogen om Tom Kristensen og Le Mans
272 siders historie om Tom Kristensen og 24-timers løbet Le Mans, der i år har 100 års jubilæum. Foto: Palle Sund


Biler og Fritid: Palle Sund

Bogen er et opslagsværk, om et løb der nu har været kørt siden 1923. Og hvor gennemsnitshastigheden var 92 km/t over 24 timer. I dag er gennemsnitshastigheden ca. 350 km/t for de hurtigste biler. Det er en fantastisk bog, der fortæller historien om de hurtige biler, kørerne og mekanikerne bag. Om teknik og sikkerhed, der hele tiden bliver opgraderet.

En fortælling om sejre og alvorlige ulykker. Men også en bog krydret med rigtig mange fantastiske billeder af bl.a. Claus Søndberg, Nils Finderup og Tom Kristensen, med flere. Det hele bundet sammen af Nils Finderup.

Det er fortællingen om Tom Kristensen fra Hobro. Om opture og nedture. Fra den spæde start på gokartbanen i Mou, til de ni sejre i verdens hårdeste 24-timers motorløb Le Mans.

Er du bare lidt interesseret i motorsport og Tom Kristensens bedrifter på banen, ja så det her den rette bog. Den er spændende og godt skrevet.
Bogen er på gaden nu og kan købes ved de fleste boghandlere eller evt. på nettet. Måske en Fars-Dag gave. God læselyst.

© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.