Bjarne Brath skal bygge flere Løvtag-Hytter i trætoppene i Helberskov

Hadsund og omegn
Lørdag 9. november 2019 kl. 07:22

Bjarne Brath skal bygge flere Løvtag-Hytter i trætoppene i Helberskov
I juni måned 2019 blev den første trætoppehytte indviet - Og flere hytter er på vej...


AF Klaus Hansen

Løvtag har netop offentliggjort: Vi er glade for at kunne afsløre, at vi netop har sat gang i byggeriet af yderligere to trætophytter i den skønne skov ved Als Odde.

Der har været overvældende stor efterspørgsel på den første hytte, og tak for det! Nu satser vi hele butikken, så endnu flere gæster kan få fred og ro i lækre og komfortable rammer i træernes top.

De nye hytter kommer til at se ud som den første, og det bliver igen Bjarne Brath A/S Bygge- og Entreprenørfirma, der står for byggeriet - med god hjælp fra bl.a. Fremtidens Fundament. Der bliver 40-50 meter + adskillige træer imellem hytterne, så der vil fortsat være skov nok til alle.

Vi har døbt hytterne Et, Ro og Ly, og vi forventer, at de to nye skud på stammen står klar ved udgangen af maj måned næste år.

Så hvis du ikke nåede at booke den første hytte, før det var for sent, kan du allerede NU booke de to nye i 2020: www.lovtag.dk/book-nu


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.