Bjarne Brath og Helle Johnsen åbner Terndrup Kro 1. februarRebild og omegnLørdag 23. januar 2021 kl. 20:00
Af Klaus Hansen Terndrup Kro midt i Terndrup mellem Aalborg og Hadsund har den sidste måneds tid været lukket ned og håndværkere har haft travlt med “at give en omgang” på den stemningsfyldte krostue, kroens 5 udlejningsværelser på 1. sal og så har køkkenet også fået en ordentlig tur. Bjarne Brath har ejet Terndrup Kro de sidste 10 år. De første 3 år drev Bjarne Brath selv kroen og det vil han til at gøre igen. Til at hjælpe sig har han ansat Helle Johnsen, der er et kendt ansigt på Terndrup Kro og i branchen. Helle Johnsen har været i branchen siden 1989 med arbejde som tjener, oldfrue og som selvstændig med Aporta i Mariager. Helle bor i Mariager og har de seneste tre år arbejdet på Terndrup Kro og er glad for at tiltræde som daglig leder og glæder sig til at slå dørene op med værelsesudlejning og Take away mad fra 1. februar. Krostuen åbner som krostue/cafe Krostuen åbner når corona-restriktioner gør det muligt. Det bliver en krostue med et moderne cafe-twist, hvor åbningstider og menukort vil være tilpasset til området. Masser af muligheder for kommende fester på Terndrup Kro Terndrup Kro vil med Helle Johnsen som daglig leder komme til at tilbyde masser af muligheder for fester. Bl.a. konfirmationer, runde fødselsdage, mindesammenkomster, bryllupper i alle typer og afholdelse af generalforsamlinger og møder kan afholdes på Terndrup Kro. Værelsesudlejning på Terndrup Kro skal være mere synlig Der er sikkert mange, som ikke ved det, men Terndrup Kro har faktisk 5 hyggelige værelser på 1. sal til udlejning. Og det er netop værelsesudlejningen der skal hjælpe Bjarne Brath og Helle Johnsen til succes med genåbningen af Terndrup Kro. Værelsesudlejningen åbner fra 1. februar, men det er allerede nu muligt at foretage booking på telefon 28 12 66 28. I forbindelse med genåbningen er der lavet nye tilbud og bl.a. en særlig montør-pakke forventer Bjarne Brath og Helle Johnsen sig meget af.
|