Bæredygtighed påvirker knap hver tredje nordjydes valg af boligmaterialer

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 26. januar 2022 kl. 09:00

Bæredygtighed påvirker knap hver tredje nordjydes valg af boligmaterialer
Foto: Timberman Denmark A/S


Af: Birgitte Holm

Bæredygtighed påvirker knap hver tredje nordjydes valg af boligmaterialer

For hele 31 procent af boligejerne i Region Nordjylland er bæredygtighed og socialt ansvar blandt de parametre, der har størst betydning, når de skal købe nyt til deres bolig. Det viser en ny undersøgelse baseret på svar fra knap 1.400 danskere, som gulvvirksomheden Timberman har foretaget. Og selvom kvalitet, æstetik og økonomi generelt set er de vigtigste parametre for respondenternes valg af materialer, så peger undersøgelsen på, at bæredygtighed faktisk spiller en næsten lige så markant rolle som økonomi.

Den bæredygtige dagsorden har efterhånden slået sig fast med syvtommersøm i samfundet. Men afspejler samfundsdebatten sig også i de nordjyske boligejeres overvejelser, når de skal købe nye reoler, gulve eller vinduer til hjemmet? Det indikerer en ny trendundersøgelse foretaget af gulvvirksomheden Timberman baseret på knap 1.400 besvarelser blandt danske boligejere.

Ifølge undersøgelsen er bæredygtighed og socialt ansvar en væsentlig del af knap hver nordjydes overvejelser, når der skal købes nye materialer til deres hjem. Hele 31 procent af respondenterne fra Region Nordjylland har nemlig svaret, at bæredygtighed – og herunder socialt ansvar – er blandt de parametre, som betyder mest for deres materialevalg, hvis de skal udpege tre kriterier eller færre.

- Vi har tidligere foretaget en undersøgelse, hvori vi kunne se en tendens til, at en stor andel af boligejere tænker klimaet ind, når deres bolig skal have nyt gulv – og nu kan vi i den nye undersøgelse se, at det tilmed også gør sig gældende for øvrige materialer til hjemmet. Det indikerer således, at mange er bevidste om og ønsker at reducere deres klimaaftryk, lyder det fra administrerende direktør i Timberman, Mogens Fisker, der fortsætter:

- At forbrugerne er blevet mere klimabevidste og tager ansvar for at bidrage til bæredygtige løsninger er ligeledes en tendens, vi som virksomhed oplever, men også ser generelt i branchen. Blandt andet ser vi både professionelle og private kigge i retningen af materialesubstitution, hvor man tilvælger materialer med lavere CO2-aftryk såsom kork.

Undersøgelsen viser desuden, at de økonomiske aspekter ved anskaffelse af materialer til boligen kun bliver betragtet som et af de tre vigtigste parametre af 38 procent af nordjyderne. Således indikerer trendundersøgelsen, at materialepriserne – som for mange nok er overraskende – ikke vejer betragteligt mere på vægtskålen end bæredygtighed.

- Det er meget bemærkelsesværdigt, at bæredygtighed spiller en næsten lige så stor rolle som økonomi, og at mange faktisk vægter bæredygtighed på lige fod med prisen, når de skal købe ting og materialer til boligen. Det kan således være et udtryk for, at boligejerne i højere grad tænker grønt og udtrykker en større villighed til at betale for bæredygtige materialer – og det er ikke mindst meget vigtigt, at forbrugernes adfærd bevæger sig i netop den retning, hvis branchen skal lykkedes med den grønne omstilling, siger Mogens Fisker.

Selvom omtrent hver tredje respondent fra Region Nordjylland tillægger kriterier som klima og socialt ansvar samt økonomi stor betydning, er det dog udseende og æstetik samt kvalitet, der indtager en første- og andenplads i forbrugernes bevidsthed. Knap 61 procent peger i trendundersøgelsen på udseende og æstetik som afgørende for deres materialevalg, og dernæst har 53 procent angivet, at kvalitet er et afgørende kriterie.

Top-5: Disse parametre har størst betydning for de nordjyske boligejeres materialevalg

Antal respondenter fra Region Nordjylland Andel af respondenter fra
Region Nordjylland
Udseende og æstetik 124 61 %

Kvalitet 107 53 %

Økonomi 76 38 %

Vedligehold og rengøring 75 37 %
Bæredygtighed
(herunder social ansvarlighed) 62 31 %

Kilde: Timberman Trends, ”Hvad betyder mest for dig i forhold til materialevalg? (vælg op til tre)” med prædefinerede svarmuligheder

Top-5: Disse parametre har størst betydning for de danske boligejeres materialevalg

Antal respondenter Andel af respondenter

Udseende og æstetik 865 63 %

Kvalitet 775 56 %

Økonomi 500 36 %

Bæredygtighed
(herunder social ansvarlighed) 474 34 %

Vedligehold og rengøring 456 33 %

Kilde: Timberman Trends, ”Hvad betyder mest for dig i forhold til materialevalg? (vælg op til tre)” med prædefinerede svarmuligheder

Om Timberman Trends

Timberman Trends er en halvårlig trendanalyse baseret på en spørgeskemaundersøgelse med 1.396 respondenter foretaget af gulvvirksomheden Timberman. Formålet er at række ud til danske boligejere for at tage temperaturen på, hvilke trends og tendenser inden for boligindretning og livsstil der rør sig nu og i den nærmeste fremtid.

Trendanalysen kredser om følgende centrale spørgsmål: Hvordan bor vi, hvilke boligprojekter har vi i støbeskeen, hvordan er vores livsstil, hvordan indretter vi os, hvor henter vi inspiration til boligindretningen, og hvordan vælger vi materialer?

Om Timberman Denmark A/S

Timberman Denmark A/S er Danmarks førende leverandør af hårde gulvbelægninger i træ, kork og vinyl af høj kvalitet. Produkterne henvender sig til det kvalitetsbevidste mellemsegment af privatpersoner, virksomheder og offentlige kunder.

Virksomheden blev grundlagt i 2001 som en forgrening af Trip Trap Denmark og har specialiseret sig i at udvikle, markedsføre og sælge kvalitetsgulve til en fair pris.

Timberman har hovedsæde i Hadsund og er i dag en del af portugisiske Amorim Group, som er verdens største producent af korkprodukter, herunder korkgulve, som i Danmark forhandles under mærket Wicanders.


Foto: Timberman Denmark A/S


© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.