Back to Back spillede op for et siddende publikum

Hadsund og omegn
Mandag 26. oktober 2020 kl. 06:41

Back to Back spillede op for et siddende publikum
Foto: Privat


Af Klaus Hansen

24. oktober 2020 gik det endnu engang løs på Spillestedet Frikvarteret i Hadsund. Back to Back gæstede stedet og leverede en intimkoncert, der skabte begejstring.

Siden deres albumdebut med ”Den Første” i 1987, har den danske popduo Back to Back markeret sig som nogle af landets største sangskrivere. Hits som ”Jonathan”, ”En Som Dig”, Som De Andre Gør, ”Jeg Holder Fast”, ”En Elsker Som Dig” m.fl er blevet en fast del af radioerne og streamingtjenesternes spillelister og er sange, der stadig betyder noget for danskerne.

Siden gendannelsen har Back to Back, bestående af Nis Bøgvad og Morten Remar, turneret landet rundt og optrådt med deres band og store bagkatalog. 2017 blev markeret med en 30 års jubilæumstour, hvor et yderst deltagende og begejstret publikum tog imod bandet med åbne arme og efterfulgt af et ligeså hektisk 2018 med koncerter over hele landet.

Se finalen fra intimkoncerten:


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.