Bålhygge og bøger under åben himmelMariagerfjord og omegnTorsdag 18. august 2022 kl. 10:00
Af Lone K. Hansen Bålhygge og bøger under åben himmel Mariagerfjord Bibliotekerne og naturvejleder Mette Ósland inviterer ud i det fri over to dage i september, hvor der står bål, fælleslæsning og bøger under åben himmel på programmet. Guidet fælleslæsning er en metode til at dele skønlitterære læseoplevelser i mindre grupper, og det er hvad deltagerne til "Bål og fælleslæsning" kan få en smagsprøve på, når Mariagerfjord Bibliotekernes bibliotekarer slår naturvejleder Mette Ósland stævne ved Laaenhus lejrskole tirsdag d. 6. september. Der skal naturligvis tændes bål først, og mens tusmørket sænker sig læser bibliotekets læseguide en skøn novelle højt. Undervejs holdes der pauser så umiddelbare indtryk af teksten kan deles i gruppen. Det giver ofte nye, spændende perspektiver på en teksten og oplevelse er en helt anden end når teksten læses alene. Torsdag d. 8. september snører både bibliotekaren og naturvejlederen så vandrestøvlerne til "Bøger under åben himmel" og begiver sig med interesserede ud på en tur i området omkring Laaenhus, hvor Mette Ósland fortæller om den smukke natur. Undervejs bliver der også tid til en kaffepause og her byder bibliotekaren ind med gode anbefalinger til det kommende efterår. Både "Bål og fælleslæsning" og "Bøger under åben himmel" kan købes via www.mariagerfjordbibliotekerne.dk, hvor man også kan læse meget mere om arrangementerne.
|