Båd og påhængstrailer stjåletHobro og omegnTirsdag 19. september 2023 kl. 11:00 ![]() Mellem lørdag kl. 11.30 og mandag formiddag kl. 11.45 er en båd stående på en påhængstrailer stjålet fra Smedevej i Hobro. Det fortæller politikommissær Mikkel Brügmann fra Himmerlands Politi i Hobro og uddyber: - Der er tale om en 23 fods speedbåd af mærket Larsson stående på en påhængsvogn med nummerpladen OL 9316. Både båd og påhængsvogn er stjålet fra stedet. - Det kan ses, at da båden er blevet fjernet, har den skrabet mod en mur, hvorfor den formentlig har en skade langs den ene side. Hvis du skulle se båden eller har set noget mistænkeligt på Smedevej i Hobro i forbindelse med hændelsen, kan politiet kontaktes på telefon 114.
|