Atter fuldt program for Skelund IFHadsund og omegnTorsdag 11. august 2022 kl. 16:00
Af Klaus Hansen Så er der atter fuldt program for Skelund IF. Og formand for Skelund IF Søren Engelhard løfter her sløret for hvor og hvornår de grønne fra Skelund spiller kamp. Torsdag d. 11/8 Kl. 18:00 tager Skelund IF's førstehold imod Visborg IF i serie 4 hjemme på Skelund Stadion. Drengene fra serie 4 lagde godt ud med en sejr i weekenden og håber på at kunne fortsætte stimen på torsdag. Vi håber på, at lige så mange vil dukke op og støtte drengene som i lørdags. Der vil som altid være åbent i kiosken, så man kan få både koldt og varmt til aftensmaden på stadion. Efter kampen på Skelund stadion kan man tage den korte tur til nabobyen Veddum, hvor Skelund IF serie 5.2 gæster Veddum stadion Kl. 19. Serie 5's svar på El Classico skuffer aldrig, og der er samtidig idrætsuge i Veddum, så man også kan få sig en kold fadøl til lokalopgøret. Lørdag d. 13/8 Kl. 15 skal Skelund IF serie 5.1 så i aktion. De tager turen til Doense/Vebbestrup, hvor målet er at komme godt fra start i efterårssæsonen. Derfor håber vi, at folk vil tage turen til Doense for at støtte drengene fra udebanelægterne. Vi ses til en uge med en masse lokalfodbold
|