Ardens nykårede Europamester i armlægning skal kæmpe i Gjerlev

Mariagerfjord og omegn
Mandag 5. juni 2023 kl. 10:00

Ardens nykårede Europamester i armlægning skal kæmpe i Gjerlev

Lørdag den 17. juni er der Jysk Mesterskab i armlægning i Gjerlev. Der er både en venstrehånds og højrehåndsklasse.

Stævnet bliver opdelt i vægtklasser og en begynder-klasse. Alle bosiddende i Jylland kan deltage. De fleste deltagere er fra en af de 7 jyske klubber.

Stævnet foregår som en double elimination, som betyder, at man udgår efter 2 nederlag. Der kommer flere danske, og nordiske mestre, samt en nykåret europamester, Nanna Hansen fra Arden.

Arrangøren bag arrangementet hedder Heine Madsen og har stået i spidsen for konkurrencer som denne siden 2018. Han har derudover selv blandt andet vundet det danske mesterskab i februar - så han ved om nogen, hvor hård konkurrencen er.

Arrangementet foregår i Gjerlev forsamlingshus lørdag den 17. Juni fra kl 12.30.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.