Arden har hejst flaget

Arden og omegn
Tirsdag 2. juni 2020 kl. 13:30

Arden har hejst flaget
Flot solskin og flagallé pryder Arden i dag. Foto: Berit Meyer Poulsen


Af Carina Kondrup

I Arden er der i dag flagallé på Vestergade.

Det er Arden Handel & Håndværk, der har sørget for flagalléen i anledning af, at byen i dag byder velkommen til hele 2 nye erhvervsdrivende.

Det drejer sig om Frisør Hanne Grøn, som åbner sin nye salon på Vestergade 13. For Hanne Grøn - der er uddannet fra Klippoteket i Hobro i 2012 - er det en mangeårig drøm om egen salon, der nu går i opfyldelse.

På Vestergade 6 slår Berit Lartigue dørene op til Lynggården, efter at have malet og indrettet lokalerne, som tidligere husede Spar Nord. Butikken har et stort udvalg af tøj til store piger, blandt andet Carmakoma(Only) og Zoey. I butikken er der også indrettet et mandehjørne, hvor fokus er på god kaffe, chokolade, vin og mandlig hygge.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.