Annsofie Nielsen modtager Årets ungleder 2019Mariagerfjord AWARD 2019Søndag 24. marts 2019 kl. 09:00
Annsofie Nielsen fra Valsgaard Gymnastik Forening modtog den store hæder som Årets ungleder til Mariagerfjord AWARD 2019... . Af Klaus Hansen Der var masser af hæder og ære i luften da Mariagerfjord Idrætsråd uddelte Mariagerfjord Award fredag aften i Hobro Idrætscenter og til at styre løjerne var Line Baun Danielsen. Hun uddelte bl.a. Årets ungleder. Annsofie Nielsen, Valsgaard Gymnastik Forening; AnnSofie er trods sin unge alder en meget kompetent og afholdt gymnastikinstruktør. AnnSofie har et eminent overblik over de enkelte børns motoriske udvikling og har en dejlig rolig måde at støtte den enkeltes udvikling. At AnnSofie brænder for gymnastikken er man ikke i tvivl om og den glæde hun selv har fundet og stadig finder spredes naturligt til dem, der er omkring hende. Børn trives i hendes selskab og hun er en rigtig god kammerat for sine jævnaldrende. AnnSofies engagement understreges af, at hun allerede har gennemført DGI’s gymnastikuddannelse, certificeret som modtager af spring - foruden andre gymnastikkurser. Unglederprisen uddeles i samarbejde med DGI og Spar Nord Fonden, og gives til unge frivillige mellem 13 og 17 år, som har været særligt engagerede i foreningslivet som f.eks. ledere, trænere, undervisere, bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer eller lignende, og/eller som har vist vilje til at dygtiggøre sig inden for foreningsarbejdet.
|