Aldrig har vi købt og solgt så meget brugt

Danmarkidag
Torsdag 29. september 2022 kl. 07:00

Aldrig har vi købt og solgt så meget brugt
Kirppu oplever i øjeblikket massiv vækst på tværs af landet Fotograf: Jeppe Michael


Af Redaktionen

Aldrig har vi købt og solgt så meget brugt

De seneste måneder har vi i tiltagende grad hørt om udfordringerne ved den stigende inflation og de stigende energipriser. Mange står i øjeblikket med usikkerhed omkring, hvordan vinteren kommer til at forløbe sig, og det har gjort danskerne mere bevidste om deres forbrug. Både når det kommer til at beslutte, hvad vi køber og hvordan vi skaffer os af med tingene igen. Der kan nemlig være guld blandt de ting, du tidligere blot ville have skaffet dig af med.

At danskerne er blevet mere bevidste omkring, hvad deres ting er blevet værd, kan også den danske loppesupermarkedskæde Kirppu nikke genkendende til. Her har de over de seneste tre måneder oplevet en øget tilgang på efterspørgsel af standleje på 10% sammenlignet med samme periode sidste år. Morten Bøjland, direktør for Kirppu udtaler:

"Vi har aldrig haft så stor efterspørgsel på stande, som vi oplever i øjeblikket. Generelt set har vi de seneste år oplevet massiv vækst, pga. det øgede fokus på bæredygtighed generelt – men det er klart, at den vækst vi i øjeblikket oplever, også kan tilskrives at vores kunder bliver mere bevidste om, hvad de kan tjene på deres brugte ting."

Loppesupermarkedskonceptet går i sin enkelthed ud på, at man booker en stand, prismærker sine varer og sætter tingene op – resten står butikken for. Ideen er at gøre det så let som muligt for den enkelte at deltage i det cirkulære forbrug.

"Jeg synes virkelig, det er nemt at sælge mine ting gennem Kirppu. Det kræver ikke andet end, jeg selv laver prismærker og sætter op - og så sørger personalet for resten. Jeg slipper for at tage mig af spørgsmål, useriøse henvendelser og prutten om prisen." Fortæller Heidi Mieritz, der er standlejer i Kirppu.

Det er ikke kun i de fysiske loppesupermarkeder, der ses en tilgang i salg af brugte ting og sager. Mandag fortalte TV2 i Go' Morgen Danmark, at auktionshuset Bruun Rasmussen har oplevet en stigning i henvendelser på salg og vurdering af kunst, møbler og smykker på 30%.

Og det er ikke kun mængden af folk, der er interesseret i at sælge ud af deres brugte ting, der er stigende. Kirppu Loppesupermarked kan ligeledes rapportere om besøgstal, der er steget 17% sammenlignet med sidste år – det gør sig gældende uanset hvor i landet kæden kigger hen. De besøgende køber også flere ting med hjem:

"Bare i sidste uge solgte vi over 100.000 loppefund. Det er vores klare opfattelse, at danskerne også er blevet mere bevidste om, hvor mange lækre ting, der kan købes brugt. Det giver mere luft i budgettet og så er det selvfølgelig også dejligt på klimakontoen." siger Morten Bøjland, direktør for Kirppu Loppesupermarked.

Heidi Mieritz supplerer, "jeg sælger i hvert fald rigtig godt. Hele 13 ting er det faktisk blevet til i dag."

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.