AIF Gymnastik takker af for denne gang

MariagerfjordAssens
Onsdag 11. marts 2015 kl. 12:30

AIF Gymnastik takker af for denne gang
Glimt fra afslutningen i 2014


.
Forårstegnene er så småt begyndt at vise sig, og AIF Gymnastik er klar til at afslutte sæsonen med et brag af en Forårsopvisning.
Lørdag den 21. marts danner Assens Hallen kulisserne til den årlige Forårsopvisning, som hvert år binder sløjfen på en fantastik sæson. Opvisningen begynder med fælles indmarch, hvorefter de 14 hold - en efter en - præsenterer resultatet af efterårets og vinterens anstrengelser.
Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag, hvor alle – instruktører, gymnaster, forældre, søskende, bedsteforældre, kusiner, fætre osv. – fylder hallen, og i fællesskab beundrer indsatsen fra de forskellige hold.
I alt tæller foreningen 8 børne- og 6 voksenhold, hvor vi spænder bredt fra Rollingerne som har sin mor/far med, til pensionistholdet 60+ Watt som bestemt ikke udstråler pensionsalder.
Selv om vi alle glæder os til forår/sommer, er det også vemodigt at skulle tage afsked med alle de skønne gymnaster, som vi slipper for en periode, men hvor vi heldigvis siger PÅ GENSYN, når vi atter samler tropperne til september, for at tage hul på den 16. sæson i Assens, slutter formand Jytte Thygesen.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.